Om os
Om Grøndal MultiCenter
Grøndal MultiCenter er et af Nordeuropas største idrætscentre og indeholder mere end 40 forskellige aktiviteter. Vi har ca. 3.000 daglige brugere og huser mere end 70 forskellige foreninger og klubber.
Grøndal MultiCenter er et alsidigt sports-, aktivitets- og kulturcenter, hvor der er massevis af idrætsfaciliteter, fitnesscenter, mødelokaler, café, legeland og meget mere.
Aktivitetsmulighederne er spredt ud over ca. 40.000 kvadratmeter og der er plads til både foreningsidræt og selvorganiserede udøvere.
Over 70 foreninger og klubber har deres daglige gang i centret.
Grøndal MultiCenter er drevet af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Godt at vide om Grøndal MultiCenter
Vis alle
Historien bag
Historisk set er Grøndal MultiCenter kendt som det gamle Bella Center, der blev opført tilbage i 1965. Dengang fungerede det som udstillingscenter indtil 1975, hvor det nye Bella Center blev etableret på Amager. Herefter overtog Københavns Kommune bygningerne og fik det sat i stand sammen med det daværende Ung i arbejde-projekt. I november 1978 kunne man for første gang åbne dørene for Grøndal Centeret, som senere hen har skiftet navn til Grøndal MultiCenter - Sport & Fritid.
Find vej
Offentlig transport
Grøndal MultiCenter ligger ca. 10 minutters gang fra Grøndal Station. Tag bus 2A til krydset Hulgårdsvej/Sallingvej. Herefter er der ca. 5 minutters gang.
Buslinjerne 13, 21 og 68 har stoppesteder tæt ved centeret. Herudover har buslinjerne 2A, 5A, 250S og 350S stoppestedet kun 5-10 minutters gang fra centeret.
Buslinje 68 stopper ved krydset Hulgårdsvej/Borups Allé, som er ca. 250 meter fra centeret.
Parkering
Grøndal MultiCenter ligger lige ved Hillerød-motorvejens afslutning og krydset Hulgårdsvej/Borups Allé.
Der er gode - og ikke mindst gratis - parkeringsmuligheder. Bemærk, at der er tidsbegrænset parkering og det er tilladt at parkere op til fire timer mellem kl. 08.00-22.00.
Ordensregler på Københavns Kommunes kultur- og fritidslokationer
For at alle kan have et trygt og godt ophold, bedes du altid følge personalets anvisninger og respektere følgende ordensregler:
- Ophold eller tilstedeværelse på lokationen er tilladt, når den benyttes efter formålet.
- Tag hensyn til andre på lokationen og udvis ikke utryghedsskabende eller anden adfærd, som kan være til gene for andre.
- Brug af og færden på lokationen sker på eget ansvar.
- Københavns Kommune påtager sig ikke ansvar for mistede eller efterladte ejendele.
- Hold stedet pænt og rent. Ryd op efter dig selv og brug affaldsbeholderne.
- Alle indendørsarealer er røgfrie (herunder e-cigaretter eller lignende).
- Det er ikke tilladt at sove på lokationen.
- Det er ikke tilladt at være påvirket af eller indtage rusmidler.
- Indtagelse af alkohol er kun tilladt på områder, der er særligt godkendt til dette.
- Hærværk, tyveri og øvrige strafbare handlinger meldes altid til politiet. Anmeldelsen foretages af lokationens ledelse.
- Kæledyr må ikke medbringes. Servicehund dog undtaget.
- Politiet kan tilkaldes med henblik på sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
- Personalet og politiet fortolker ordensreglerne og er bemyndiget til at bortvise og/eller give karantæne til en bruger, når ordensreglerne ikke overholdes.
- Yderligere ordensregler vil fremgå af skiltning på lokationen.
Afvigelser fra ordensreglerne kræver en skriftlig aftale med personalet og skal kunne fremvises (fx. ved udlejninger, særlige arrangementer og lignende).
Opslag i centret
Nyheder, foreningsopslag, skilte m.v. må kun opsættes på anviste områder efter aftale med personalet.
De egentlige reklamerettigheder har vi. Det betyder, at du ikke kan reklamere eller tillade reklamering om anlægget uden en skriftlig aftale med os. Hvis du vil lave TV/radio eller film- og videooptagelser til kommerciel udnyttelse, skal vi også give tilladelse til dette inden. Læs mere om hvordan du laver en aftale under Billed- og videooptagelse.
Parkering
Der er gode - og ikke mindst gratis - parkeringsmuligheder. Der er 4 timers tidsbegrænset parkering mellem kl. 08.00-22.00, så husk at få sat p-skiven i dette tidsrum.
Billed- og videooptagelse
Vi vil gerne undgå, at billeder og videoer, som er optaget i Grøndal MultiCenter, indgår i kommercielle sammenhænge uden forudgående aftale. Derfor har vi retningslinjer for billed- og videooptagelse i Grøndal MultiCenter:
Retningslinjer
- Hvis du laver billed- og videooptagelser til kommerciel brug skal du have en forudgående aftale
- Ved optagelse i et kommercielt øjemed opkræves der et gebyr
- Brugere med tilknytning til Grøndal MultiCenter samt skoler kan undtages betaling al afhængigt af formålet for optagelserne. Dette vurderes af centrets ledelse.
Sådan laver du en aftale
- Du laver en aftale ved at sende en mail på infogroendal@kff.kk.dk, hvori du oplyser formål og angiver den ønskede dato samt tidsrum for optagelsen
- Du modtager herefter en mail, som af- eller bekræfter dit ønske
Optagelse i centret forudsætter, at
- du ved ankomst på dagen for optagelse fremviser en gyldig aftale til servicepersonalet i informationen. Vær opmærksom på at aftalen kun er gældende den pågældende dag med mindre andet er aftalt
- optagelserne ikke er til gene for øvrige brugere af centret
- du booker centrets faciliteter, hvis du ikke allerede har en lejeaftale. Du kan booke faciliteter under Booking
- gældende lovgivning overholdes – herunder at du har de nødvendige tilladelser
Brugerindflydelse i Grøndal MultiCenter
Brugerrådet i Grøndal MultiCenter består af repræsentanter fra forskellige idrætsforeninger i centret. Der er valg til brugerrådet hvert 3. år.
Brugerrådets opgaver
- Bidrager til at skabe de bedst mulige rammer for brugerne af centret
- Repræsenterer foreningernes behov og interesser
- Beslutter, hvordan de årlige brugermidler skal prioriteres ud fra et sæt kriterier
- Deltager i planlægningen af relevante arrangementer for centrets foreninger
Ledige stillinger
Grøndal MultiCenter er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Vi er derfor omfattet af Københavns Kommunes personalepolitik, hvilket bl.a. betyder, at alle ledige jobs skal slås op efter de gældende regler.
Du kan derfor finde ledige stillinger på Københavns Kommunes hjemmeside.
Se ledige stillinger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune her.
Uopfordrede ansøgninger
Når Københavns Kommune modtager uopfordrede jobansøgninger, er det fast praksis at henvise til opslåede stillinger. Ønsker du at søge et job i Københavns Kommune, skal du holde øje med vores stillingsopslag på hjemmesiden og sende din ansøgning til præcis den/de opslåede stillinger, du er interesseret i.
Du kan tilmelde dig vores jobagent og få direkte besked, næste gang der er et ledigt job. Opret en jobagent her.
Trådløst netværk
Medbring din bærbare pc i Grøndal MultiCenter, og kom gratis på netværket.
Du kan frit komme på internettet med din mobiltelefon eller bærbare PC, hvis du har et trådløst netværkskort (WLAN). Første gang du logger på møder du en "disclaimer" (ansvarsfraskrivelse), som du skal acceptere.
Du skal vælge netværket "KK-Public".
FAQ
Vis alle
Hvordan booker jeg?
Du kan booke baner og lokaler på www.bookbyen.dk, når du har oprettet dig som bruger.
Bemærk ved booking af baner og haller, at spilletiden er ca. 55 minutter, som inkluderer eventuel opsætning/nedtagning af net og klargøring af bane.
Kontakt venligst centrets information på infogroendal@kff.kk.dk eller på telefon 3366 2400, hvis du har spørgsmål til online booking.
Kan jeg leje sportsudstyr og lignende?
Du kan leje sportsudstyr i Informationen. Priserne kan du se her.
Husk, at der skal lægges kørekort, sygesikring eller lignende i pant ved leje af udstyr.
Informationen sælger desuden ketsjere, bats, bolde m.m.
Glemte sager
Glemt tøj lægges i glemmekasse ved Informationen.
Værdigenstande, sportsudstyr m.m. opbevares i Informationen.
Kan man få en prøvetime i La Fit Fitnesscenter?
Du er velkommen til at købe en prøvetime til La Fit Fitnesscenter, som giver dig adgang til én gang fitness og/eller én gang holdtræning.
Henvend dig i Informationen, hvis du ønsker at købe en prøvetime.
Hvordan er intervallerne i Legeland?
Intervallerne er:
- 09.30-11.00
- 11.30-13.00
- 13.30-15.00
- 15.30-17.00
- 17.30-19.00
Prisen er 70 kr. pr. barn og pr. interval alle dage.