Nyt hold i La Fit: Workshop med fokus på styrketræning

Deltag i vores nye workshop-baserede hold, hvor du lærer styrketræning med vægtstænger, kettlebells og kropsvægt – tilpasset dit niveau.

På holdet 'Styrke Workshop' bliver du fortrolig med frivægtstræning, så du også kan føle dig tryg ved at træne på egen hånd.

Øvelserne kombinerer vægtstænger, kettlebells, håndvægte og kropsvægt, og vi starter altid med en fælles opvarmning og gennemgang af dagens program. Du kan vælge at følge dagens program, øve teknik eller træne efter dit eget.

Holdet er for alle – øvelserne tilpasses dit niveau, og træningen kan foregå forskellige steder i La Fit.

Tilmeld dig holdet her eller læs mere om holdtilmelding og medlemskaber i La Fit på gmc.dk/lafit.