Holdtræning i La Fit Fitnesscenter

Vi tilbyder holdtræning med dygtige instruktører i vores holdsale.

Tilmelding

For at tilmelde dig et hold skal du oprette dig i vores medlemssystem og betale et medlemskab eller en dagsbillet.

Som medlem er der fri holdtilmelding. Bemærk dog venligst, at ved brug af klippekort til deltagelse i holdtræning, trækkes der ét klip pr. holdtilmelding.

En dagsbillet gælder en enkelt indgang og kan benyttes til at tilmelde dig ét hold.

Holdbeskrivelser

Vis alle

Cirkeltræning

Cirkeltræning er en alsidig og effektiv træningsform der består af forskellige stationer med funktionelle øvelser. Træningen fokuserer både på styrke og kondition og kommer omkring alle de store muskelgrupper. Øvelserne udskiftes løbende og alle kan deltage, da øvelserne kan tilpasses dit niveau.

Yoga

Yogaklassen er baseret på hatha-flow yoga, der indeholder elementer af styrke, fleksibilitet og udholdenhed. Der udføres faste serier af stillinger med fokus på åndedrættet. Undervisningen forløber i et flow, dog afbrudt af introduktion til teknik og den enkelte stilling. Underviseren giver individuelle justeringer og guider dig til et optimalt udbytte af din yogapraksis. Klassen afsluttes med afspænding, som efterlader dig med en fornemmelse af ro, klarhed, frihed og velvære i krop og sind. Alle uanset kendskab til yoga kan deltage.

KOL/Hjerte

Til dig der har KOL, en hjertekarsygdom eller diabetes og gerne vil træne. Kom og træn sammen med andre ligesindede. På dette hold starter vi med opvarmning i let tempo og kommer roligt igennem kroppens muskler og led. Instruktøren hjælper dig med at få trænet konditions- og styrketræning. Træningen er tilrettelagt, så der tages hensyn til de udfordringer og behov du har, når du har KOL, hjertekarsygdom eller diabetes. Der vil altid være plads til god musik og et smil på læben. Vi træner ud fra mottoet: Den træning du får lavet, er den bedste træning.

Yin Yoga

Klassisk Yin Yoga er en meget blid, indadvendt og meditativ form for yoga, hvor der arbejdes med at skabe bevægelse i kroppens bindevæv. Underviseren guider dig i sessionen blidt ind i nogle dybe stræk, som du kan holde i et par minutter, så bindevævet får mulighed for at ’vågne’ og blive smidigt. Yin Yoga er effektivt til at forebygge stress, og virksomt som del af en behandling af forskellige former for overbelastningsreaktioner. Der bruges puder og tæpper til at støtte, så stillingerne bliver så behagelige, som muligt at være i. Alle kan deltage, da Yin Yogastillingerne kan tilpasses din krop og situation.

Mandag & Lørdags HIIT

Kombination af styrke og konditionstræning med fokus på hele kroppen. Træningen skifter mellem højintense og lavintense intervaller.

Maskincirkel

Styrketræning i maskiner med instruktør. Times starter med fælles opvarmning og herefter cirkuleres fra maskine til maskine på tid. Instruktøren guider dig til at træne effektivt med god teknik. Alle kan deltage uanset niveau. Der kan forekomme gulvøvelser og andre øvelser som ikke er i maskiner.

Vejledning til medlemssystemet i La Fit