Referat af brugerrådsmøde i Grøndal MultiCenter den 21. marts 2024
Mødedeltagere: Brønshøj Bordtennis, Lavia København, Ældre i Bevægelse, Gymnastikforeningen Gefion/Københavns Trampolinklub, Bispebjerg Kickboxing, Vanløse Idræt - Kultur- og Fritidsforvaltningen
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Godkendelse af referater
Referater godkendes fremadrettet via mail med mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger indenfor 14 dage. Punktet laves til opfølgning på referat af sidste møde.
Opfølgning af referat af brugerrådsmøde den 25.10.2024
Der blev spurgt til markeringen af p-pladser. Ledelsen har bragt ønsket videre, men der er ikke reageret på det. Brugerrådet kan på vegne af foreningerne i Grøndal MultiCenter sende et brev til Københavns Ejendomme om ønsket. Ledelsen vil gerne være behjælpelig med processen. Esther udformer et skriv, som kan sendes ud til foreningerne i huset.
3. Generel orientering
3.1. Status på renoveringsprojekter
- Luftprøvningsmålinger
Ledelsen orienterede om, at man på sigt håber at få malet foyeren. Inden da skal der foretages luftprøvningsmålinger. Der er kommet en positiv tilbagemelding på prøverne.
- Rytterlys i foyer
Rytterlysene i foyeren virker fortsat ikke. Man håber på et projekt med udskiftning kan opstarte i 2025. De åbnes permanent fra 1. maj.
- Screeningsbevilling til Bellahøjmarken
I forbindelse med helhedsplanen for Bellahøjmarken og Genforeningspladsen, har Teknik- og Miljøudvalget besluttet at henvise 1,3 mio. kr. til en teknisk forundersøgelse, i samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, til forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024 eller senere budgetforhandlinger. Helhedsplane præsenterer en vision for en fremtidig udvikling af Bellahøjmarken og Genforeningspladsen. Planen indeholder fire indsatsområder, hvor områdets grønne arealer kombineres med faciliteter, der motiverer til idræt og bevægelse, herunder en sikker overgang til Genforeningspladsen.
Status 22/3-2024: Helhedsplanen blev ikke prioriteret ved en netop afsluttede Overførselssag 2023-2024.
- Parkeringsrestriktioner
De nye parkeringsrestriktioner ved centret er generelt blevet positivt modtaget, men der er selvfølgelig også utilfredshed. De ny restriktioner har bl.a. medført bedre plads til parkering - særligt om aftenen - og at der ikke længere er problemer med fastholdende biler, campingvogne og afsatte biler. Brugerrådet mener det er blevet markant bedre, men kan være lidt problematisk for fastansatte i huset.
3.2. KFFs økonomi
Nete orienterede om Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om en reduktion på 50 pct. af brugermidler til idrætsanlæg, på baggrund af besparelser i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Foreninger henvises til at søge Folkeoplysningsudvalgets "Pulje til genopretning af idrætsfaciliteter" og Klubhuspuljen via kommunens hjemmeside www.kk.dk.
3.3. Vanløse Idrætsnetværk
Der blev orienteret kort om det første møde i Vanløse Idrætsnetværk, hvor fokus er på tværs af Vanløse Bydel. Der er mange ting at tage fat i, samt et ønske om at skabe en fælles stemme rent politisk. Netværket er relevant for alle foreninger. Herudover er der også en mulighed for at brugerrådet kan bære noget ind.
Der arbejdes lige nu på et kommissorium for netværket og invitation til næste møde afventer.
3.4. Nye infoskærme
Der er opsat nye infoskærme i centret, som nu er i drift. Herudover bookingskærme ved holdsale på 1. sal.
Der udarbejdes en flyer, som kan udleveres fra Informationen med relevante oplysninger til foreningerne om brug af infoskærmene.
3.5. Wayfinding
Der blev givet en kort status på wayfinding-projektet, hvor man er i færd med at få udarbejdet en skiltemanual af et eksternt firma. Der er bl.a. lavet et indledende analysearbejde baseret på brugerrejser, men brugerrådet inddrages løbende med henblik på feedback på udvikling af konceptet.
3.6. Arrangementer
Kids Tour
Lørdag den 14. september afvikles Kids Tour v. Børneulykkesfonden, hvor der vil være eventplads ved centret og en række sideaktiviteter med lokale foreninger. Der vil blive sendt information ud til alle foreninger med yderligere efter sommerferien.
Senioridrætsdag
Vanløse Idrætsnetværk planlægger en større senioridrætsdag i løbet af efteråret, som vil foregå i Grøndal MultiCenter. Dato er endnu ikke fastsat. Der sendes en mail ud til alle foreninger med tilbud til ældre om interesse for deltagelse.
Copenhagen Historic Grand Prix
Motorløbet finder sted den 2.-4. august i år, hvor centret også vil være lukket. Yderligere information om bl.a. lukning af parkeringsarealer sendes ud, når vi nærmer os arrangementet.
4. Behandling af ansøgninger til brugermidler
Brugerrådet drøftede indledningsvis prioritering af midlerne ud fra nuværende kriterier på baggrund af halveringen af bruger-midlerne.
Der var enighed om at prioritere de ansøgninger, som kommer flest mulige brugere til gode, er aktivitetsskabende, eller har fokus på fællesarealer og fælles brug af anlægget.
Ansøgninger der kun imødeser den enkelte forening, kræver et sæt kriterier, da brugerrådet ikke ønsker at tildele midler til beklædning.
Behandling af eventuelle restmidler foretages ved næstkommende møde efter sommerferien.
Ansøgningerne imødekommes med det forbehold, at det kan indkøbes/laves indenfor det ansøgte beløb og lade sig gøre i praksis.
Ansøger | Indhold | Ansøgt beløb | |
---|---|---|---|
1 | Firmaidræt Storkøbenhavn, Billardudvalget | Fornyelse af 24 stole i billardlokalet ”FSKBH” | 21.600 |
2 | Gefion Gymnastik | Ny trampolindug, og to landingsmåtter | 58.000 |
3 | GFB 78 – Grøndalsvænges Fritidsforening Badminton | Klubtrøjer og bukser med logotryk | 20.000 |
4 | Københavns Kegle Union | Nye kegler og kopper | 20.000 |
5 | Københavns Kegle Union | Borde og stole | 30.000 |
6 | København Trampolinklub | Renovering af depot i Hal E/trampolin | 60.000 |
7 | Lavia København | Buer, pile, armbeskytter, fingerlap og kogger. | 30.000 |
8 | Boldklubben Union | Træningsudstyr, bolde, veste og kegler | 60.000 |
9 | Boldklubben Union | Infoskærm til klubhus | 9.999 |
10 | Ældre i Bevægelse Brønshøj/Husum | Nyt headset til bueskyttesalen | Ukendt |
11 | Ældre i Bevægelse Vanløse | Multimusikanlæg med højtaler og headset | 60.000 |
12 | Karateklubben Kyokushinkai København | Træningsrekvisitter | 27.688 |
Ansøgning 1: Firmaidræt Storkøbenhavn, Billardudvalget Har i stedet modtaget det ønskede antal stole fra GMCs lager og indstilles derfor ikke til brugermidlerne. |
Ansøgning 2: Gefion Gymnastik Beslutning: Ansøgningen imødekommes. Trampolindugen godkendt såfremt det bruges af flere. |
Ansøgning 3: GFB 78 Beslutning: Brugerrådet ønsker ikke at imødekomme ansøgningen, da man ikke vil prioritere midlerne til beklædning. |
Ansøgning 4: Københavns Kegle Union Indstilles ikke, da forbund ikke kan ansøge om brugermidler. Da der er tale om drift af banerne, er det i stedet meldt ind til driftsafdelingen. |
Ansøgning 5: Københavns Kegle Union Indstilles ikke, da forbund ikke kan ansøge om brugermidler. |
Ansøgning 6: Københavns Trampolinklub Beslutning: Imødekommes. |
Ansøgning 7: Lavia København Beslutning: Imødekommes. |
Ansøgning 8: Boldklubben Union Beslutning: Ansøgningen har ikke indeholdt et konkret tilbud og der er søgt en ramme på 60.000 kr. Ansøgningen imødekommes derfor med 48.000 kr. jf. det tilbud der er eftersendt, dog ikke til beklædning og dunke. |
Ansøgning 9: Boldklubben Union Beslutning: Indstilles ikke, da der er tale om infoskærm til klubhus på Genforeningspladsen. |
Ansøgning 10: Ældre i Bevægelse Brønshøj/Husum Indkøbt via driften til udlån fra Informationen. |
Ansøgning 11: Ældre i Bevægelse Vanløse Beslutning: Imødekommes, men kræver indhentning af tilbud. |
Ansøgning 12: Karateklubben Kyokushinkai København Beslutning: Imødekommes under forudsætning af, at det kan laves indenfor rammer – fx vil boksesæk kræve forstærkning. |
Øvrige forslag:
- Fælles pokalskab
Der etableres fælles pokalskab for foreninger i foyeren på siden af caféen. Der genbruges skabe fra Hal J og K og der forventes derfor ikke at være særlige udgifter forbund med etableringen. - Foyerprojekt
Ledelsen vil gerne være behjælpelig med at facilitere en proces omkring en ansøgning fra brugerrådet til fx Klubhuspuljen, hvor der søges om midler til maling, plantekasser og bænke m.m. i foyeren. Repræsentanter fra brugerrådet inviteres til opfølgende møde.
5. Arrangementer for foreninger 2024
Julearrangementet for foreninger var vellykket, og der kom mange forbi til gløgg og æbleskiver. Der var stemning for at gentage arrangementet igen i år. Det tages op på næste møde på den anden side af sommerferien.
6. Eventuelt
- Gymnastikkens Hus
Der blev spurgt til en status på projektet med Gymnastikkens hus. Placeringen er endnu ikke afklaret og indgår derfor ikke i arbejdet med helhedsplanen for Bellahøjmarken og Genforeningspladsen. Der pågår en undersøgelse om en mulig placering i og omkring GMC. - Brønshøj Bordtennis
Brugerrådets repræsentant fra Brønshøj Bordtennis gjorde opmærksom på pladsproblemerne i foreningens lokale, og derfor har et ønske om et større lokale. Der er desuden behov for ekstra rengøring grundet sand fra foyeren. Foreningen blev bedt om at ansøge Folkeoplysningsudvalget om midler til ekstra rengøring, som et permanent driftstilskud. - Forslag om fælles brug af udstyr
Der var et forslag til at bruge eventuelle restmidler til indkøb af udstyr til fælles brug på tværs af foreninger, hvilket brugerrådet var enige om kunne være en god løsning. Bispebjerg Kickboxings repræsentant fremsender skema med udstyr, som går på tværs af foreninger. - Fælles administrative ressourcer
Lavias repræsentant nævnte udfordringer med manglende administrative ressourcer i deres forening. Der er et ønske om at drøfte potentialet omkring brug af fx en fælles foreningskasserer på tværs af foreninger. Det blev besluttet at tage op som tema på næste møde. Ledelsen tilføjede, at man er villig til at supplere nogle kvadratmeter til foreningsmiljøer, de både fremmer samarbejder på tværs af foreninger i huset, mulighed for arbejdsplads og mødested/ophold. DGI har en lignende ordning. - Overvågning
Der blev spurgt ind til overvågning i centret og udtrykt behov for at få beskrevet vilkårene. Ledelsen gjorde opmærksom på, at der er opsat ikoner ved hoved- og bagindgang ift. overvågning, som der er krav på.
Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens håndtering og brug af data på kk.dk, hvor man under ”Databeskyttelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen” kan læse mere om TV-overvågning på forvaltningens lokationer. Linket føjes også til hjemmesiden.
7. Dato for næste møde
Næste møde finder sted i september.