Referat af brugerrådsmøde i Grøndal MultiCenter d. 8. april 2026

Her kan du læse referatet fra brugerrådets møde i april 2026
Mødedeltagere: Brønshøj Bordtennis, Lavia København, Brønshøj Dragons Basketball, Boldklubben Union, Ældre i Bevægelse Brønshøj-Husum, Pensionist Idræt, Vanløse Idræt - Kultur- og Fritidsforvaltningen
Godkendelse af dagsordenDagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.
Generel orientering

Gymnastikkens Hus

Byggetekniske undersøgelser viser, at huset vil kunne bære en ombygning. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget forventes at blive forelagt en status på sagen inden for 3-4 måneder, hvorefter der træffes beslutning om det videre forløb. Projektet er på nuværende tidspunkt kun baseret på volumenstudier.

Status på ansøgning til foyerprojekt

Ansøgningen til klubhuspuljen fik afslag.

Muligheder for at søge andre puljer, herunder videreudvikling af af projektet med flere aktiviteter samt øget synlighed for foreningerne blev drøftet.

Samlet indgang til booking / bookingteam

Flere foreninger oplever en del besvær med henvendelser til bookingteamet via kontaktformular. Problemstillingen tages med videre i forvaltningen, men foreningerne opfordres også til at sende udfordringerne på skrift.

Kommende opholdsområder i stueetagen + foreningslokale på 1. sal

Som nævnt på mødet i efteråret, er der et nyt opholdsområde på vej i stueetagen, i det lokale der tidligere har huset Invalideres Oplysningsforbund. Idrætsskolen bruger midlertidigt lokalet, men så snart de rykker ud kan det tages i brug til ophold for bl.a. skoler, ventende forældre m.m. Københavns Firmasport har opsagt deres lejemål på 1. sal, som fremadrettet kan fungere som fælles opholdsrum for foreninger i huset. Muligheder for anvendelse blev drøftet.

Events

  • FerieCamp blev afholdt i påsken med stor succes og med deltagelse fra flere foreninger i GMC.
  • Gaming Festival for skoler blev afholdt i januar og udvidet pga. stor efterspørgsel.
  • Kvalifikationer til Skole OL afholdes i foråret (bowling og bueskydning) med finale i juni.
  • Copenhagen Historic Grand Prix vender ikke tilbage.
  • Børnecykelløbet Kids Tour vides endnu ikke om vender tilbage.
  • Der blev efterspurgt mere information om deltage i Åben Skole-forløb.
Orientering fra foreningerne
  • Der blev orienteret om udfordringer med rekruttering af frivillige.
  • Der blev rejst bekymring om loftet ved snooker, hvortil ledelsen gjorde opmærksom på, at loftet er gennemgået og der ingen umiddelbar risiko er for ophold. Det er meldt ind og udskiftes i løbet af sommerferien. Hvad angår brugernes sikkerhed generelt i huset, udføres der månedlige brandgennemgange og driftsjournaler samt eksterne tilsyn. Generelt bør foreningerne orientere sig om flugtveje og samlingspunkterne ved hoved- og bagindgang.
  • Personalet i Informationen fik særlig ros for håndtering af en hændelse (Ældre i Bevægelse). I samme forbindelse blev der foreslået en løsning med skridsikre striber i bueskuttelokalet, som Nete tager med videre.
Behandling af ansøgninger til brugermidler 2026

Brugerrådet behandlede de indkomne ansøgninger.

  1. Brønshøj Dragons: Transportable basketball kurve undersøges. Hygienjebind i Informationen blev afvist.
  2. Lavia København (siddende volley): 2 stk. hæverbolde blev imødekommet.
  3. Lavia København (snooker): Ny belysning over snookerbord blev imødekommet.
  4. Boldklubben Union: Bolde til børneafdelingen blev imødekommet.
  5. Kifa: Stole og borde til keglehallen blev delvist imødekommet.
  6. Københavns Trampolinklub: Sikkerhedsmateriel blev imødekommet.
  7. OCE Badminton: Badmintonbolde blev imødekommet.

Brugerrådet besluttede desuden at bruge de resterende brugermidler til indretning af de nye foreningslokale på 1. sal.

Arrangementer for foreninger

Repræsentant fra Lavia København præsenterede et forslag til et fælles arrangement for foreninger i efteråret med fokus på frivillighed. Følgende emner blev fremhævet som relevante:

  • Rekruttering og fastholdelse af frivillige - med oplæg fra fx DIF/KFF konsulent
  • Demografiske og sociale forskelle samt foreningernes opland

Ledelsen går i videre dialog med Lavia og evt. Boldklubben Union om videre planlægning af arrangementet.

Orientering om valg til brugerrådetDer blev orienteret om proces for det kommende valg til brugerrådet i efteråret. Det nye brugerråd forventes at blive konstitueret ved mødet i foråret 2027 for en 3-årig periode.
Evt.

Der blev spurgt til flere aktivitetsmuligheder for børn i fx foyeren eller andre områder i centret. Der var dog forskellige holdninger til behovet.

Omklædning 7 er blevet opgraderet og gjort mere indbydende. Der er ligeledes mulighed for at arbejde videre med opgradering af de øvrige omklædningsrum.

 

Tilføjelse til referat 29.04.2026: Kids Tour vender tilbage igen lørdag d. 22. august. Mere info følger.