Aktiv i det fri - udendørs træning for alle

La Fit lancerer et nyt udendørs hold, hvor alle kan være med – uanset kondition og form.

Træning i det fri har dokumenterede fordele for både krop og sind. Dagslys påvirker humøret positivt og hjælper med at regulere døgnrytme og søvnkvalitet – selv på overskyede dage.

På holdet ”Aktiv i det fri” kombinerer vi gåture, konditions- og styrketræning samt balanceøvelser i et socialt og trygt fællesskab. Alle kan være med, og træningen tilpasses individuelt. Har du kun lyst til en gåtur, er du også mere end velkommen.

Vi anbefaler skridsikre sko og åndbart lag-på-lag tøj der passer til dagens vejr.

Hvor og hvornår

  • Hver onsdag kl. 10.15-11.15
  • Vi mødes i La Fit Fitnesscenter

Tilmelding

For at deltage på holdtræning i La Fit skal du have et medlemskab eller en dagsbillet. Dagsbilletten kan købes online eller i Informationen i Grøndal MultiCenter. 

Køb af medlemskab og tilmelding til al holdtræning foregår online på: https://computicket.dk/kbhgron

Kontakt

La Fit Fitnesscenter, La Fit Fitnesscenter - Grøndal Multicenter

Hvidkildevej 64

2400 København NV
Del med