Change language

 

Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er lukket eller ændret pga. corona-virus. Læs her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du kommer i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

Udendørs motion

Der er rig mulighed for at dyrke udendørs motion ved Grøndal MultiCenter.

Udendørs fitnessanlæg

Træn udendørs på vores 300 m2 store fitnessanlæg fra KOMPAN, som er til FRI afbenyttelse. 

Vores fitnesscenter, La Fit, benytter bl.a. også anlægget til holdtræning i sommermånederne, og når vejret tillader det.

Mange benytter anlæggets redskaber fx i forbindelse med en løbetur, cirkeltræning med vennerne, eller som opvarmning til en anden aktivitet i centret.

Bemærk: Brug af træningsredskaberne sker på eget ansvar. Redskaberne må desuden kun benyttes af personer over 14 år.

Kunstgræsbane

Bagved centret findes en stor kunstgræsbane. Kunstgræsbanen benyttes primært af forskellige fodboldklubber, men kan også bookes til privat formål via vores bookingsystem kk.halbooking.dk.

Aktiviteter ved Genforeningspladsen

Genforeningspladsen ligger lige ved siden af Grøndal MultiCenter. Her findes bl.a. to padel tennis baner, som kan lejes via centret. Her findes desuden fodboldbaner, petanque samt en skøjtebane om vinteren.

Padel tennis

Padel tennis er en nyere sport i Danmark, som er kommet for at blive. Spillet er en kombination af squash og tennis, og er hurtigt blevet meget populær. Centret har 2 indendørs og 2 udendørs baner (ved Genforeningspladsen).