Change language

Gravidtræning og Relax Yoga - Nyt på holdplanen La Fit

04.12.2019
  • ""
Nu er det også muligt at gå til gravidtræning og dyrke Relax Yoga i La Fit

Gravidtræning og Relax Yoga er vores nyeste holdtræningstilbud i fitnesscentret, som er aktuelle fra december måned. Her kan du læse mere om holdene:

Gravidtræning

Holdtræning for dig, som er gravid i 12.-36. graviditetsuge. Træningen tager udgangspunkt i øvelser, der styrker kropsholdning, mave, ryg og bækkenbund. Holdet vil hjælpe dig til at blive stærkere og tager højde for dig og de udfordringer, der kan være som gravid.

Gravidtræning er på holdplanen hver onsdag fra kl. 18.30-19.30.

Relax Yoga

Yoga med elementer fra forskellige yogapraksisser, som fokuserer på det afstressende, afslappende og meditative. Tempoet er roligt og kroppen får tid til at slippe spændinger og give efter. Holdet er for dig, der ønsker at give både krop og sind en dejlig pause fra den travle hverdag.

Relax Yoga er på holdplanen hver søndag fra kl. 16.00-17.00.

Tilmelding og yderligere information

Du kan tilmelde dig holdene via kk.halbooking.dk. Du kan læse mere om holdtræning i La Fit her.