Change language

 

Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

E-cykling på holdplanen i La Fit

13.11.2020
Nu kan du som medlem af La Fit tilmelde dig det nye e-cyklingshold hver torsdag fra den 26. november

E-cykling er en cykeldisciplin, hvor man kan stige på cyklen og køre rundt i en virtuel verden. Disciplinen er gået fra at være et supplement til udendørs cykeltræning til nu at være en selvstændig disciplin under Danmarks Cykle Union.

På holdet benytter vi de spritnye e-cykler i Grøndal MultiCenter, som består af otte stationære cykler, hvor vi bruger app'en RGT [RGT Cycling - Apps op Google Play] og kører de betalingsfrie ruter heri.

Download app'en til din smartphone og opret en bruger inden holdstart. Deltagelse uden smartphone er også mulig. Mød gerne op 10 minutter før for indstilling af cykel m.m.

Holdet er gratis for medlemmer af La Fit. Tilmeld dig holdet på kk.halbooking.dk.

Er du ikke medlem af La Fit? Så kan du læse mere om fitnesscentret, priser og holdtræning her: https://grondalmulticenter.kk.dk/lafit