Change language

Introduktionsevent til Pickleball og Fodtennis

  • Pickleball og fodtennis
    Fotofriberg
15 sep

Dato

15.09.2018, 14:00 til 17:00
Drop in - ingen tilmelding
Kom og prøv de to hurtigtvoksende sportsgrene pickleball og fodtennis lørdag den 15. september 2018 kl. 14-17
Det er nu muligt at spille pickleball og fodtennis i Grøndal MultiCenter. I den forbindelse inviterer vi i samarbejde med Pickleball Denmark og Fodtennis Danmark til et introduktionsevent, hvor du kan prøve de to sportsgrene.  
 
Eftermiddagen bliver fyldt med øvelser, småspil, kampe og konkurrencer. Dygtige instruktører står klar med bolde og bat og giver dig en hjælpende hånd med regler samt tips til teknik.
 
Alle er velkommen uanset niveau og kendskab til de to sportsgrene, så tag din familie og venner med til et par sjove timer, hvor du blandt andet kan få øjnene op for, hvordan du blokerer og hæver i fodtennis, og hvor "køkkenet" ligger på en pickleball bane.
 
Pickleball er blanding mellem tennis, badminton og bordtennis og spilles med et bat kaldet en padel. Der spilles på en badmintonbane med en hård plastikbold og et net i tennishøjde. Det er let at komme i gang med sporten og kan spilles af alle i alle aldre.   
 
Fodtennis er i Danmark oftes kendt som et supplement til den tekniske træning i fodboldklubberne, men dyrkes også som en selvstændig sport. Det spilles almindeligvis på en bane, der har samme mål som en volleyballbane, men i Grøndal MultiCenter forsøger vi med et andet format ved at spille det på 2v2 banerne.
 
Praktisk information 
Pickleball spilles i Hal B.
Fodtennis spilles på 2v2 banerne AA og BB.