Change language

Copenhagen Historic Grand Prix 2018

04 aug

Dato

04.08.2018, 08:00 til 05.08.2018, 18:00
Igen i år forvandles området omkring Grøndal MultiCenter til Københavns største motorsportsfestival fyldt med action, dramatik og fuld fart

Copenhagen Historic Grand Prix 2018 løber af stablen i weekenden den 4. - 5. august, hvor der både lørdag samt søndag er motorsport, opvisning, race og masser af action på den midlertidige bybane fra kl. 8.00 til 18.00.

Weekenden over er der underholdning og aktiviteter for hele familien, når historiske racerbiler og berømte udenlandske og ikke mindst danske racerkørere fejres. Børn under 14 år er gratis i følge med en betalende voksen.

Læs mere på www.chgp.dk, hvor du også kan finde link til billetsalget.

Vigtig information til brugere af Grøndal MultiCenter

Arrangementet medfører følgende ændringer i området i dagene omkring løbsweekenden:

Grøndal MultiCenter (aktiviteter) - lukkes fredag d. 3/8 kl. 00.00 til mandag d. 6/8 kl. 07.00

Parkeringsområdet v. Bowlernes Hal - lukkes mandag d. 23/7 kl. 20.00 til fredag d. 10/8 kl. 05.00

Parkeringsområdet v. hovedindgangen - lukkes onsdag d. 1/8 kl. 20.00 til mandag d. 6/8 kl. 07.00

Hvidkildevej mellem Hulgårdsvej og Bellahøjvej - lukkes onsdag d. 1/8 kl. 06.00 til tirsdag d. 7/8 kl. 08.00

Bellahøjvej mellem Frederikssundsvej og Ved Bellahøj Syd - lukkes onsdag d. 1/8 kl. 06.00 til onsdag d. 8/8 kl. 06.00

Frederikssundsvej mellem Bellahøjvej og Borups Allé - indsnævres torsdag d. 2/8 kl. 01.00 til mandag d. 6/8 kl. 05.00

Frederikssundsvej og rampen til Borups Allé - lukkes torsdag d. 2/8 kl. 01.00 til mandag d. 6/8 kl. 05.00

Borups Allé indadgående tunnel og kryds Hulgårdsvej - lukkes torsdag d. 2/8 kl. 18.00 til mandag. d. 6/8 kl. 05.00

Hulgårdsvej mellem Borups Allé og Hillerødgade - lukkes torsdag d. 2/8 kl. 10.00 til mandag d. 6/8 kl. 05.00

Buslinjer på nævnte veje vil blive omlagt disse dage.

Læs omlægningerne på www.chgp.dk samt i lokalaviserne.

CHGP beklager naturligvis de gener, som arrangementet må medføre i dagene omkring løbet, men gør deres yderste for at begrænse dem så meget som muligt, så der kan afvikles et historisk motorløb til glæde for deltagere, publikum og ikke mindst vore naboer.