Information til foreninger om gældende restriktioner

Læs om, hvordan corona påvirker foreningsaktiviteter.

Opdateret den 20. december 2021

Ingen tilskuere til idræt

Alle idrætsfaciliteter – både indendørs og udendørs – lukkes for betalende tilskuere og tilskuere, som tilbydes billetter gratis, som sædvanligvis ville blive udbudt til salg.

Krav om mundbind indendørs

På kultur- og fritidsområdet er der krav om at bruge mundbind eller visir i alle bygninger og lokaler, som ikke er lukkede – herunder skoler, idrætsanlæg og svømmehaller. Kravet gælder alle personer på 12 år og derover.
Kravet gælder ikke, når man sidder ned, og heller ikke for deltagere, undervisere, trænere, mv., imens de deltager i deres aktivitet.

Opfordring til ikke at deltage i indendørs foreningsaktiviteter

Alle opfordres til at undlade at deltage i indendørs foreningsaktiviteter – herunder idrætsaktiviteter – til og med den 4. januar 2022.

Find mere information på Kultur- og Fritidsforvaltningens corona-hjemmeside for foreninger.