Change language

 

Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er lukket eller ændret pga. corona-virus. Læs her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du kommer i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

Udendørs fitnessanlæg

  • Foto: Maj Winther Christensen
Træn udendørs på det store fitnessanlæg ved Grøndal MultiCenters, som er til fri afbenyttelse - døgnet rundt.

Tæt ved Grøndal MultiCenters hovedindgang finder du et stort udendørs fitnessanlæg på 300 m2. Her er rig mulighed for både styrke- og konditionstræning alene eller sammen med andre. Det kan bruges døgnet rundt, koster ikke noget, og alle kan bruge det – uanset om du aldrig har trænet før, har fysiske skavanker eller er rutineret crossfitter.

Tag din digitale træner med i lommen

Til anlægget, som består af specialdesignede multifunktionelle maskiner, har den danske producent KOMPAN desuden udviklet en træningsapp, der blandt andet fungerer som personlig træner ved at vejlede og inspirere til forskellige øvelser, træningspas og en sundere livsstil. Derudover har maskinerne indbyggede digitale instruktioner, så enhver med sin smartphone kan scanne udstyret og få hjælp til at benytte det.

Udover maskiner og en digital træner har fitnessanlægget også en såkaldt bootcamp station, hvor det er muligt at medbringe eget udstyr fx TRX’er, pull-up bands mv. Kort sagt er det nu muligt at bringe fitnesscentret udenfor.

 

Bemærk, at brug af træningsredskaberne sker på eget ansvar. Redskaberne må desuden kun benyttes af personer over 14 år.